Lysets by - en teaterworkshop

Beskrivelse

Lysets By er det sted, man tager hen, når alt andet er umuligt. Det er et tilflugtssted, en sikker havn, en ny begyndelse eller det sted, der bare pludselig dukker op ude i horisonten….. Forskellige mennesker mødes, nogen genkender sig selv i andre - andre er helt alene. Men en ting er sikker; vi skal være her sammen, og alle har noget med i kufferten…..

Aktiviteter

I denne procesorienterede workshop kommer eleverne til at arbejde med teater som udtryksmiddel og arbejdsmetode.

Eleverne vil stifte bekendtskab med forskellige stilarter: fysisk teater, klovne komik, mime og fælles for alle: improvisation. Således kommer eleverne til at bruge både krop, stemme og fantasi, når de skal puste liv i de mange forskellige roller.

I opsætningen og udførelsen af ”Lysets by” er der udfoldelsesmuligheder for alle elever. Der er brug for elever, der vil være med til at styre teknikken, 1-2 elever, der skal skabe lydkulisser, 2 elever, der skal føre lyset og dermed styre fokus.

Forberedelse

Du vil som lærer skulle bruge ca. 45 minutter på det forberedende arbejde.

Vi sørger for kostumer og rekvisitter til hver rolle i Xeneriet, ellers tages det med ud på jeres skole.

Formål

Eleverne får et indblik i, hvordan man kan arbejde med teater og drama som udtryksmiddel.

Både solo- og fællesoptrin, giver eleven mulighed for at udvikle og udtrykke sin egen fantasi og kreativitet.

Der er stort fokus på børnenes sociale kompetencer: At kunne lytte, se, anerkende, analysere, tage ansvar, tage og give plads bliver centralt i forhold til at kunne give og modtage feedback i arbejdet med teater og drama.

Læringsmål:

Arbejdet med ”Lysets by” vil kunne være med til at opfylde følgende læringsmål:

  • Innovation og entreprenørskab
  • Kreativitet, sprog og kropsbevidsthed
  • Personlige kompetencer som: at opleve nye nuancer om sig selv, rykke på egne grænser i trygge rammer, opnå større selvtillid og selvværd.
  • Procesforståelse
  • Sociale kompetencer som: samarbejde, empati, bidrage med konstruktive forslag
  • At se og opleve verden fra et nyt sted.
Sted

Xeneriet eller på jeres skole