Mod og samarbejde

Beskrivelse

Det kræver mod at stille sig frem foran andre. Det kræver mod at arbejde sammen i det kreative rum, fordi det ofte er andre sider af sig selv, eleverne kommer til at bruge.

Den kreative proces rummer udfordringer i form af samarbejde og håndtering af kaos, inden brikkerne falder på plads i deres lille produkt – en fortælling.
Når den æstetiske sans er den, der får lov at fylde, er det oftest der, vi oplever, at alle har en mening og gerne vil bidrage.

Aktiviteter

I denne workshop vælger eleverne selv på forhånd, ét af de tre værksteder, der passer bedst til dem og dermed understøtter elevens styrker,  så den kreative proces bliver sjov og legende. 

Alle 3 grupper arbejder samtidigt med den samme historie, men med en forskellig formidling af den. Grupperne undervises af tre forskellige undervisere.

1. Skyggeteater:  Eleverne lov at benytte lidt af teatrets tekniske virkemidler: lys og skygge. Det kan tage fokus fra sig selv og sin usikkerhed, når det pludselig kun er en silhuet af sig selv, man kan se. En fortællerrolle kan indgå som hjælper for dem, der spiller.
2. Kroppen fortæller: Eleverne formidler kun ved brug af kroppen og oplever betydningen af at være tydelig i sit kropssprog. Der bruges underlægningsmusik, som kan motivere enten det komiske eller det poetiske udtryk, alt afhængig af historievalget.
3. Stemme og lyd:  Det eneste fokus her er den fortalte historie. Der skal være overensstemmelse mellem stemmer og rolle samt skabelse af lydkulisse ved hjælp af stemmen. Så hvis eleven har brug for ikke at kunne ses – men bare at høres, er dette en perfekt mulighed for at udforske nye sider af sig selv.

Afslutningsvis viser alle tre værksteder deres versioner for hinanden og snakker om processen og resultatet.

Forberedelse

Forberedelse:

Dialog med lærer og Kulturskolens formidlere angående valg af historie og inddeling af eleverne i 3 grupper.
Vi har gode erfaringer med en bearbejdet udgave af ”Kejserens Nye klæder” eller ”Kyllerylle” , men mere nutidige fortællinger kan sagtens bruges.

Formål

Eleverne indgår i en kreativ proces, der indeholder udfordringer, samarbejde og håndtering af kaos.

Eleverne får en æstetisk oplevelse igennem hele processen og en "rus", når tingene lykkes til sidst.

 

 

Sted

Xeneriet eller på skolen