Forløbet er både individuelt og i forhold til klassens fællesskab, men også samtidig med et perspektiv, der hedder: Mig i forhold til min hjemby, Danmark og verden.
Eleverne skal skabe en Blå bog. Den Blå bog er i denne version dog udbygget med en ekstra vinkel, da eleverne ikke kun skal skrive om de andre, men også sig selv.
Eleverne skal arbejde med portrætter (foto). De skal hver især bidrage med 6 portrætter til den Blå bog, dette for at vise at vi som mennesker er meget mere end blot én, men sagtens kan formå at operere med flere udtryk og så stadig være: mig.
Arbejde med personlige citater. Dette for at eleverne skal blive klogere på kernen i sig selv.
Arbejde med de fire grundlæggende sanser: høre, se, smage og lugte.
Igen for at blive klogere på egen identitet.
Eleverne skal arbejde med at skabe identitet på en selvvalgt fiktiv person, så denne bliver levende og troværdig samt får det ønskede udtryk og stemme som passer til figuren.
Eleverne bliver i dette forløb klogere på sig selv, deres identitet og verden omkring dem. De får derudover indsigt i karakterdesign, fotoarbejde samt udvikler deres danskfaglighed.