Har I lyst til- og brug for et break fra hverdagen, et supplement til en kreativ emneuge eller bare et skævt input til musikundervisningen?!
2 trommelærere fra Musik- og Kulturskolen kan sammen, eller hver for sig, dukke op og give bud på det hele, gennem workshops med rytme og krop som fokus.
Fra 0. til 10. klasse, med eller uden instrumenter og alt efter omfang, vil vi på en afslappet og sjov måde få hele klassen, årgangen (eller personalerummet?) til at spille sammen med klap, knips, koste og kommen-efter-jer!
Ingen er for uerfaren, og alle er velkomne - vi har tændstikæsker, trommestikker, rasleæg og rytmetricks i hobetal. Vi garanterer en god oplevelse, hvad enten vi indgår som en del af en evt. koncert, eller som et led i undervisningen.At have det rigtig sjovt sammen og opleve, at musik ikke nødvendigvis kræver forkundskaber.